Bundbrag på Aalborg Stadion

Lørdag kl. 17.00 spiller AaB hjemme en yderst vigtig kamp mod sæsonens nok største negative overraskelse hidtil, EfB. De færreste havde formentlig regnet med, at Esbjerg-holdet, der efter 31 runder i sidste sæson lå til bronze, efter fem kampe i denne sæson ville rode rundt på bunden af ligaen med bare ét point.

Traditionelt set har AaB et godt tag på Esbjerg, og de 30 gange, de to hold har krydset klinger, siden Esbjergs oprykning til superligaen i 1999, har resulteret i AaB-sejr i de 14 af tilfældene, mens Esbjerg har vundet de 7. Esbjerg har oven i købet blot sejret én eneste gang på Aalborg Stadion, helt tilbage i marts 2003. De sidste par sæsoner har dog været præget af noget større jævnbyrdighed, og seneste AaB-sejr finder man i november 2008, hvor AaB på Aalborg Stadion vandt 2-1 på mål af Caca og Kasper Risgård. AaB-træner Magnus Pehrsson kan derfor på lørdag høste sin første sejr i fem forsøg mod de vindblæste vestjyder.

Esbjerg fik i weekenden sæsonens første point, da Jesper Lange udlignede Brøndbys 1-0-føring, og træner Ove Pedersen håber derfor ifølge efb.dk på, at kampen var vendepunktet for den dårlige sæsonstart og at bl.a. kampen mod AaB skal vise den videre vej frem:

- Nu fik vi det point, som vi har arbejdet så hårdt på, og når der nu er hul på bylden, så er det vigtigt, at vi følger op i de kommende kampe.

Forventeligt er det derfor, at Esbjerg kommer med en stærk vilje og blomstrende optimisme, som de helt sikkert vil forsøge at bruge til at hive en sejr hjem mod et AaB-hold, der ikke i øjeblikket synes ligefrem at være uovervindelige og dominerende på Aalborg Stadion. Således har AaB ikke scoret på hjemmebane de seneste tre kampe.

AaB kommer derimod til kampen med en ond og kold afvaskning efter nederlaget til FCM. En bitter pille at sluge for AaB’erne, som i den grad havde fortjent sejren, målt på spil og chancer. Desværre blev de mange chancer ikke vekslet til mål, og kampens forløb udstillede på fornemmeste vis, hvor meget holdet mangler en kompetent angriber, der kan sparke chancerne i kassen. De manglende mål på hjemmebanen er dog også noget, holdet er helt klar over, og ifølge kaptajnen derfor noget, der er fokus på i spillertruppen:

Det er klart, at vi selvfølgelig vil gå efter sejren. Ikke bare for vores egen skyld, men også for at vise vores hjemmepublikum, at vi kan score på Energi Nord Arena og vinde hjemmekampene, udtaler han således til aabsport.dk.

Det bliver da også spændende at følge, hvor offensivt træner Magnus Pehrsson lader kanonen op til kampen, men givet er det, at Patrick Kristensen sidder ude med karantæne, mens offensive kort som Marcus Tracy, Chris Rolfe og Daniel Fredheim Holm stadig sidder ude med skader. AaBfan.dk gætter derfor på følgende startopstilling:

Zaza

Bøgelund – Wæhler – Lasse Nielsen – Marshall

Dalsgaard – Chanko – Würtz – DC

Curth – Schwartz

Kampene mod Esbjerg er ofte både seværdige og tempofyldte med to hold, der står godt til hinanden. Og med begge klubbers utilfredsstillende placering in mente kan vi således forvente en kamp, hvor der bliver gået til stålet, og hvor begge hold går efter tre tiltrængte point i bundstriden. Trods det beskedne udbytte i efterårets fem første kampe, pegede pilen i den helt rigtige retning mod FCM, og her på redaktionen forventer vi, at styrkeforholdet trods alt tipper til nordjysk fordel og dermed en smal sejr til AaB.

Share

8 Responses

  1. Rasmus siger:

    Hvorfor skal Curth fortsætte med at være med? Han har efterhånden fået chancer nok!

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

  2. Michael siger:

    Hvem skulle de sætte ind i angrebet i stedet for?

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

  3. Torben siger:

    Jeg er enig med Rasmus i at Curth skal smutte til Polen, men også enig med Michael – Der er jo ikke andre lige nu.. Jeg kan ikke andet end klappe i mine små hænder ved tanken om hvad der kan ske, når Holm, Tracy og Rolfe kommer tilbage på banen..

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

  4. Rasmus siger:

    Men hvorfor skal han spille højre midt imod FCM foreksempel?

    4-5-1 med Schwartz på toppen – Jeg synes det viser mistillid til de “rigtige” midtbanemænd, synes jeg.

    Han har fået chancer nok. Tiltroen til at målene kommer, må efterhånden byttes ud med en bænkeplads, grundet det samme!

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

  5. Kenneth Nygaard siger:

    Nu må der snart ske noget. Det de præsterede i dag var under al kritik. Hvor var engagementen? Troen på at det kunne lykkes.

    Hjælp AaB, send 2 svenskere til færgen.

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

  6. Jose siger:

    Ff8rst og fremmest se5 blevir jeg student til sommer, og derefter skal jeg til Thailand og se5 flytter jeg fra Esbjerg til Kf8benhavn. Der sker en masse ting for mig i den ne6rmeste fremtid :-D

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

  7. If I communicated I could thank you enough for this, I’d be lying.

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

  8. That’s a sharp way of thinking about it.

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

Skriv et svar til auto insurance Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>