Hæsblæsende kamp i Horsens

Lørdagens kamp var for AaB’s vedkommende mod Horsens, som ofte er blevet beskyldt for at være både kedelige og defensive. Dagens kamp efterlod et meget andet indtryk. Det væltede ind med mål i begge ender, og igen var AaB’s medrejsende fans klart mest højrystede.

Kampen startede alt for ukoncentreret for AaB’s vedkommende. Holdet var for dårlig til at holde på bolden, og aftalen om at undgå frispark udenfor feltet blev ikke holdt. Det kostede mål. Efter 12, 13 og 15 minutter flagrede netmaskerne. Første gang var på et frispark, som Horsens sendte ind over AaB’s felt, og her headede Kryger i mål til 1-0 til hjemmeholdet.

Men AaB’s Nicklas Helenius ville det anderledes og tog hurtigt sagen i egen hånd. Et flot langskud, som vi i min tid hos Nibe Boldklub kaldte et “bananskud”, skruede sig flot i mål. Men igen kom Horsens foran på en dødbold. Nicklas Helenius kom ikke op til Henrik Toft, og han headede bolden i mål til 2-1. Første halvleg sluttede dog uafgjort, for med 39 minutter spillet scorede Jeppe Curth til 2-2. Og så var der gudskelov pause, så vi lige kunne trække vejret.

Det var en fantastisk kamp, og AaB havde stor andel i den. Desværre fortsatte holdet med at lave frispark udenfor eget felt, og det gjorde det hele langt sværere, end det burde have været. Kampens femte mål stod der AaB på. Nicklas Helenius fik bolden inde i Horsens felt og kom frem til en 100% chance. Den reddede Horsens målmand, men han kunne intet gøre, da Kenneth Emil Petersen kastede sig ind i riposten og headede den i mål til 3-2.

Det sidste mål vil sikkert blive debatteret frem til næste kamp. Patrick Kristensen var i en løbeduel med Gilberto og blev skubbet hårdt i ryggen af angriberen. Uforklarligt blev der ikke fløjtet frispark af en ellers meget fløjteglad dommer, Anders Hermansen. Til gengæld fløjtede han lystigt, da indskiftede Rasmus Würtz kom Patrick Kristensen til undsætning og ville lukke af for Gilberto, der bestemt har en stor fremtid foran sig som skuespiller. Straffe ifølge dommeren, og den satte Lodberg ind til slutresultatet 3-3.

AaB er stadig ubesejret i Superligaen i år.

Share

13 Responses

  1. Michael siger:

    Sådan er det tit med topkampe. Havde gerne set en sejr til de røde, men hvad pokker… uafgjort er heller ikke ringe.

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

  2. pia nielsen siger:

    En rigtig god og spændende kamp. Men hold da op et tyndt straffe Horsens fik. Synes 3-3 er et okay resultat for AaB. Det er trods alt også på udebane

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

    • Michael siger:

      Ja. Sidste sæson på denne tid ville de have gået nervøse rundt. Nu slås de så blodet flyder.

      Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

  3. Martin Mølholt siger:

    straffesparket kan diskuteres men, altid i altid tilfreds med hvad drengen leverede :D

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

  4. Ljatifi siger:

    Det var nu Lodberg der scorede. Der var frispark til PK, og hold nu kaje hvor falder Gil let. Nøj!

    Men fed kamp, mere af det. Så ender vi ikke i suppedasen igen i år.

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

  5. Philip siger:

    Det’ de små marginalerne

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

  6. Rasmus M. siger:

    Godt at se Helenius score endnu et rigtig flot mål, og at holdet i det hele taget kan blive ved med at score mere end 1 mål.
    Godt at se holdet kæmpe for sejren i alle 90 min. uden at blive bange for at tabe.
    Godt at se Würtz tilbage.

    I det hele taget var der mange gode ting i kampen, men den meget trælse situation med straffesparket der desværre gik imod os var bestemt ikke en af dem!!…

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

  7. Michael siger:

    Jeg elsker bare AaB!

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

  8. Rasmus siger:

    Jeg troede egentlig på en sejr, selvom det ville blive svært – men sådan er jeg bare! Trror altid på drengene. Men når det er sagt, så er jeg egentlig ganske godt tilfreds med et point på en af de sværeste udebaner. Godt klaret gutter! Det, der skal være MEGET anderledes fra sidste år, er at VI ALLE skal gøre Aalborg Stadion til Festnung Aalborg, hvor AaB er det dominerende hold. Jeg tror, at det jeg prøver på at sige, er at vi bare skal fortsætte med det, vi allerede gør. Både fans, ledere og spillere! Så skal det nok blive en god sæson!

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

  9. Daniel siger:

    Stadig ubesejret! Woop!
    – Btw: Hvem sagde Horsens spiller kedelige 0-0 kampe!?

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

  10. Morten MS siger:

    Vi skal simpelthent have et meget farligerer angreb ellers ?????

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

    • Rasmus M. siger:

      Curth og Helenius har da scoret 2 mål hver i fire kampe, det synes jeg da er rimeligt godt?

      Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>