AaB-Lyngby: Tre point mere på kontoen

6.648 tilskuere. Så stort var fremmødet mellem nr. 7 og nr. 11 på en råkold marts-eftermiddag. Det kan man vel ikke klage over. Stadionspeakeren takkede da også alle, der var mødt op for at støtte Hele Nordjyllands Hold, og det var sikkert helt uden nogen form for ironisk eller sarkastisk adresse til en andetsteds omtalt protestaktion.

De udeblevne tilskuere og den manglende sang fra Vesttribunen kan næppe tildeles nogen ære for, at AaB efter en flot første halv time faldt meget sammen og leverede en uinspireret indsats. Kampen i dag mindede langt hen ad vejen om efterårets 1-2 nederlag mod samme modstander. Et flot langskudsmål efter få minutter, det skete også i dag. En første halv time med masser af muligheder til AaB skete også i dag. At det ikke blev en fuldstændig gentagelse med Lyngby-sejr skyldtes, at biddet i gæsternes angreb i dag var lige så fraværende som sangen fra vest.

Anders Due stod for kampens oplevelse med et langskud efter syv minutter, og bolden strøg som et lavtgående krydsermissil ind til venstre for målmanden. Lyngby kom faktisk aldrig til orde foran Nicolai Larsen takket være solidt spil af forsvaret og den centrale midtbane. Kun én enkelt gigantmulighed blev det til efter cirka en halv time, da en skidt aflevering i forsvaret gav gæsterne en regulær friløber, som Nicolai Larsen dog reddede i sikker stil. I den anden ende bød den første halve time på to store tilbud til Augo og en dyb frispilning til Dalsgaard, der prikkede bolden forbi både målmand og mål. Derefter skulle man frem til de sidste 10 minutter, inden de røde igen fik et etableret pres mod Lyngby-målet med et par langskud tæt over mål.

AaB vandt 1-0 og smed tre vigtige point ind på kontoen.

Share

6 Responses

  1. Kasper siger:

    Undskyld mig, men er du selv sarkastisk i indledningen?

    Enig eller uenig: Thumb up 2 Thumb down 5

    • Jens siger:

      Næh, jeg citerer præcis hvad stadionspeakeren sagde og vurderer på baggrund af hans tonefald, at han næppe sigtede efter at det skulle være ironisk – men at nogen sikkert KUNNE udlægge det sådan.

      Og et fremmøde på lige under 6.700 tilskuere, årstid, ligaplacering og modstander taget i betragtning, det må siges at være godkendt. Men man er jo hverken døv eller blind og har selvfølgelig noteret sig at der er blevet talt meget og meget højt om boykot i de seneste dage. Og også i dén forbindelse må det da siges at være flot at der kommer så mange tilskuere. Jeg havde faktisk forestillet mig under 4.500 tilskuere…

      Derudover står det enhver frit for at mene om boykotten og den manglende stemning, hvad de vil.

      • Kasper siger:

        Jeg var skam oprigtigt i tvivl om du var sarkastisk :) Jeg læste det bare lidt anderledes end ment..

        Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

  2. Johhny Hansen siger:

    Til alle de “fans” som igår protesterede ved ikk at klappe eller synge.. TAG JER SAMMEN… i rammer klubben og spillerne… At dømme ud fra den “træningskamp” igår, så kunne AaB vist godt have brugt stemning på lægterne… Så “røde” og alle de andre “fans”… Tag jer sammen og vis jeg som ægte fans… Eller også så bliv hjemme ! I er jo ikk andet end en flok små pattebørn …

    Enig eller uenig: Thumb up 2 Thumb down 0

  3. Kristian Bugge siger:

    Var selv på stadion i går, det var sgu noget af en tam fornemmelse uden sang osv. Til de folk der vælger at kampen grundet at de er blevet sure over AaB´s reaktion sammen med andre klubber synes jeg burde tage sig sammen og se tingene i lidt større perspektiv. De gør det jo tydeligt klart at det udelukkende er for at holde ballademagere ude fra kampene, og idet i så føler jer stødt over dette, jamen hvad siger det egentlig om jer? Glem nu bare alt den negativitet omkring dette emne og bare sørg for at holde det gode humør med sang osv til kampene, så er det jo en fornøjelse at komme på stadion.

    PS. Prøv evt at tænke over om AaB havde andre muligheder end sende et signal til DBU at dette accepteres ikke??

    Enig eller uenig: Thumb up 7 Thumb down 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>