AaB viste igen skræmmende ligegyldighed

Efter den helt igennem pinlige optræden spillerne viste mod HB Køge, var der angiveligt blevet talt om at vise andre takter mod SønderjyskE, men man skal være mere end almindelig lalleglad optimist for at få noget som helst godt ud af kampen mod SønderjyskE. Hvordan spillerne kan trække i en af de ældste klubtrøjer i Danmark og vise en så ligeglad og arrogant indstilling er ubegribeligt.

Man skulle ikke langt ind i kampen for at se, at noget var galt. Ingen gad rigtigt løbe for hinanden. Når en af AaB’s to backs blev presset ude på kanterne, hjalp ingen ham med at slippe af med bolden. Spillerne slaskede rundt med armene ned af siden, så man skulle tro, at de tog zoneopdækning lidt for bogstaveligt. Det endte ofte med en omgang hovedløse lange afleveringer fremad banen. AaB’s centrale forsvar og defensive midtbane sejlede rundt og fik langt fra altid noget fornuftigt ud af deres indgreb.

Der var igen scouts på plads for at se Lucas Andersen an, men det blev spilleren, Lynge ikke kunne bruge i 2010, Quincy Antipas, som stjal rampelyset. Efter en halv time sejlede AaB’s forsvar, og bolden endte hos hurtige Quincy Antipas, og han scorede sikkert til 0-1.

Anden halvleg blev bedre end den første, men det kunne også kun gå den vej. AaB pressede nogenlunde fornuftigt, men Kent Nielsen havde af helt uforstålige grunde valgt at starte med Jeppe Curth på toppen sammen med Nicklas Helenius. Om det var cheftrænerens dårligste valg, eller om han overhovedet ikke havde et modsvar til bundholdets overtag, vides ikke, men det var ubegribeligt ineffektivt. Jeppe Curth scorede godt nok mod HB Køge, men det kunne han næsten heller ikke undgå. I dagens kamp mod SønderjyskE gemte han sig og så næsten bange ud for at få bolden.

Pga. Anders Due kom der dog lidt spænding i kampen, da han udlignede efter 73 minutter spillet. En god aflevering inde over Sønderjydernes felt fra Henrik Dalsgaard endte hos Anders Due, og han flugtede den i kassen til 1-1. Desværre skulle der kun gå seks minutter, inden den var gal igen i AaB’s forsvar. Eyjolfur Hedinsson fik en dyb stikning, og så kunne han slå sejren fast med sit mål til 1-2.

Der var sandt at sige ikke meget at juble over for de 6.228 tilskuere, og det var rystende, at Kent Nielsen intet havde at komme med. Intet at byde ind med. Han blev komplet udmanøvreret af to gamle AaB-drenge på Sønderjydernes bænk.

Share

6 Responses

  1. Michael siger:

    Skræmmende de sidste 2 kampe….hvor er vildskaben ???…..vil hellere de røde taber en kamp engang imellem og de så viser respekt for vores elskede klub og trøje….frem med brystet drenge….I spiller i AaB trøjen, det kræver noget. Kan sgu ikke se at det er deres levevej i øjeblikket….

    Er du enig i indlæget? Thumb up 13 Thumb down 3

  2. John siger:

    Det værste er at der ikke bliver justeret i taktikken.. Allerede efter 10 min var det tydeligt at det ikk fungerede.. Hvorfor laver man så ikk drastisk om i taktikken og prøver noget helt andet?!?!

    Enig eller uenig: Thumb up 8 Thumb down 0

  3. Jørn Nielsen siger:

    Ufatteligt så lavt bundniveauet er. Der er stort set ingen af spillerne som kan tæmme en bold, uden den springer 5-6 meter væk.
    Hovedspillet er ligeså mangelfuldt, både defensivt som offensivt.
    Og denne her til trænerne: hvorfor skal der næsten altid spilles på tværs eller tilbage.
    Det ville være rart med mere direkte spil, og gerne hurtigere end det der vises.
    I jager tilskuerne væk !!

    Enig eller uenig: Thumb up 10 Thumb down 0

  4. Degner siger:

    Godt nok har vi været ringe de sidste par kampe, men jeg synes sQu ret faktisk at HBK og SØN har spillet gode kampe, overraskende gode!!
    lad os nu få en på papiret sværere modstander, så skal de nok løfte sig…. Håber jeg

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 3

    • Thomas siger:

      Der burde ikke skulle en bedre modstander til for at de gider spille fodbold!
      De har mødt de 3 bundhold og kun fået 4 point hvor de burde have fået 9… AaB kan stadig komme i nedryknings fare!

      Enig eller uenig: Thumb up 1 Thumb down 0

  5. Morten Jensen siger:

    Havde godt nok helt ondt i maven over den indsats, og kebab på vejen hjem fra station hjalp heller ikke :(..

    Nogle af spillerene virker som om sæsonen er afslutet.. stram jer nu lige an, det sgu for slatten..

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

Skriv et svar til Morten Jensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>