Kenneth Emil: Det er ikke godt nok

Det var en tydeligt skuffet Kenneth Emil Petersen, Aabfan.dk talte med efter 1-2-nederlaget mod SønderjyskE, og midtstopperen lagde ikke fingrene imellem i sin analyse af indsatsen.

– Det er ikke accepteret, ikke godt nok. Vi spiller en håbløs første halvleg, der er under al kritik, og det må ikke ske. Det er altoverskyggende nu, selvom vi spiller en god anden halvleg og også kommer til nogle chancer. For mit vedkommende overskygger den dårlige præstation og nederlaget alt lige nu. Det er ikke godt nok, konstaterer Kenneth Emil Petersen.

Det er desværre ikke et enkeltstående tilfælde med den dårlige halvleg i dag. Heller ikke i mandagskampen mod Køge imponerede AaB spillemæssigt. Kenneth Emil Petersen kan ikke umiddelbart forklare, hvorfor udfaldene er så markante i tiden.

– Det er svært at forklare, men vi har haft for mange og for lange udfald. Det har ikke været godt nok tre halvlege i træk, så der er en del, vi skal kigge på og arbejde med på træningsbanen.

Selvom der altså ikke ifølge forsvarsspilleren er nogen enkel løsning på de spillemæssige problemer, er skuffelsen ikke så stor, at han ikke også kan se fremad.

– Selvfølgelig vender det her igen. Vi skal have lagt den her kamp væk, og så må vi fokusere på næste opgave. Så har vi en uge til at træne, og så må vi se fremad og tro på os selv, siger Petersen.

Den næste opgave, som Kenneth Emil Petersen og resten af holdet kan set frem mod, er en udekamp mod et hold fra den modsatte ende af tabellen end dagens modstander fra SønderjyskE, når AaB drager til Horsens.

– Der skal nogle helt andre boller på suppen, hvis vi skal have point i de kommende kampe. En udekamp mod Horsens er svær, så hvis vi skal have point med derfra, kan vi ikke levere noget i nærheden af det, vi har leveret på det seneste.

Share

2 Responses

  1. Søren siger:

    Vi skal ikke blot have point – vi skal have en sejr. Vis noget vildskab ……..

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

  2. Florencia siger:

    Thanky Thanky for all this good infnmratioo!

    Enig eller uenig: Thumb up 0 Thumb down 0

Skriv et svar til Søren Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>