Optakt: AaB-Lyngby:

Copyright: LB Galleriet

Der er lagt op til en spændende, og hvis sædvanen holder, også målrig kamp søndag eftermiddag kl. 14.00 på Energi Nord Arena. Det er yderst sjældent, at vi har revanche til gode mod Lyngby, men det er tilfældet denne gang.

Aktuel form: Lyngby finpudsede deres kampform med en træningstur til Tyrkiet, hvor de tabte til to sikkert ret middelmådige rumænske hold, samt vandt knebent over CSKA Moskva’s U21 mandskab. Men da det virkelig gjaldt i sidste weekend, leverede Lyngby sensationen med udesejr over FCM.

Skader og karantæner: Med fare for at jinxe situationen, som jeg gjorde i sidste optakt (undskyld, Bøgelund…), så ser det lige nu ud til, at netop Bøgelund er væk, igen-igen. Men også Würtz og Rolfe meldes tvivlsomme. For Lyngby er situationen den, at kun angriber Kim Aabech er ude med karantæne, – det er han til gengæld så med manér. Han har hentet sig otte dage for at overtræde DBU’s kodeks om, at man ikke må spille på kampe, man selv medvirker i, og det var kun toppen af isbjerget i et efterår, hvor Aabech gjorde Nicklas Bendtner rangen stridig som dansk fodbolds skandale-konge.

Hele tre AaBforsvarsspillere står til karantæne ved næste advarsel: Patrick Kristensen, KEP og Lasse Nielsen.

Statistik og seneste tilsvarende kamp: AaB har et afsindigt godt ”taw” på Lyngby og har vundet samtlige kampe siden 2007, på nær én. Det var til gengæld seneste kamp på Aalborg Stadion, hvor de røde kollektivt meldte sig ud af kampen efter en meget god start med store chancer og et flot, tidligt mål af Würtz. Lyngby fik foræret en motorvej gennem forsvaret og scorede to gange.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>